Zenon

Zenon fra Elea, græsk filosof, tilhørende den eleatiske skole, levede i 1. halvdel af 5. århundrede f.Kr. Han var en discipel af Parmenides, hvis lære om verdensaltets enhed og ubevægelighed han søgte at begrunde ad kritisk og dialektisk vej ved polemik mod afvigende anskuelser. Han førtes herved til opstilling af forskellige paradokser, som det kendte om Achilleus, der siges aldrig, at kunne indhente en skildpadde, selv om han løber hurtigere, eftesom skildpadden altid, hver gang Achilleus har nået det sted, hvor den var, har fået et nyt forspring, selv om forspringene stadig bliver mindre. Uagtet dette problem ganske vist matematisk løses ved læren om konvergente rækker, har det dog endnu den betydning at påpege, hvorledes et endeligt rum kan tænkes delt i uendelig mange dele. Beslægtet er Zenons påstand, at en flyvende pil er i hvile, eftersom den i hvert givet øjeblik kun befinder sig på det sted, hvor den er. Ved sådanne paradokser søgte Zenon som sagt polemisk at begrunde den imod al almindelig opfattelse stridende eleatiske lære om, at flerhed og bevægelighed i tilværelsen er en umulighed. Der nævnes flere skrifter af ham, men kun et par små brudstykker er bevarede; de findes blandt andet i Diels' Die Fragmente der Vorsokratiker.